Tilbage

Fredag Ankomst og indkvartering.

Sami  og Michael  A. orienterede  om programmet  for weekenden,
Så gik træningen for alvor i gang, vi blev trænet af, Sensei  Claus og Sensei Michael K. fra Hørsholm.


Det var et par hårde timer, nogle  spekulerede på , om det var standarden for hele weekenden.  Efter en lille pause, med lidt frugt og saftevand, mødtes vi igen i salen til endnu et par timers hård træning.

Udpakning og påklædning

Vi pakkede ud, og så var det tid, til et tiltrængt bad.

Aftensmad

Kl.18.30  blev der serveret,  pasta , kødsovs, salat og flute som blev indtaget med velbehag, maden blev igen i år lavet af Sensei Jørn og hans familie. Resten af aftenen, gik med hyggeligt samvær, interview med Sensei Michael A. fra tv Øresund . Samt video fra stævner,  vi spiste chips, slik og fik sodavand.

Nat træning

 Kl. 0045.  Blev alle vækket af Sensei  Claus og Sensei Michael K. Alle skulle mødes  i Gi`  i salen,   5 minutter efter, undtaget de børn, som ikke kunne vækkes , Efter  1 time, fik dem der ville sove, lov til at træde tilbage, resten fortsatte ½ time,  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Og så var der ingen morgen træning til gengæld.

Lørdag Morgen

Kl. 8.00  kunne vi sætte os til morgenmad som bestod af , cornflakes , rugbrød Kaffe, mælk, og juice Kl. 9.00 startede træningen igen, vi blev delt op i hold,  der var klatrehold, selvforsvar, og så havde vi besøg af den kendte Terry Creamer, som underviste i meget enkelte selvforsvarsteknikker, en mand alle var imponeret af.  

Frokost

Til frokost var der fuldt hus, en del var  kommet for at, se Terry Creamer . Efter frokost fortsatte holdene igen, men byttede, så alle prøvede de forskellige Hold,  efter træningen tog de hjem som kun var kommet, for at se Terry  Creamer .  
 Kl. 14.00  var det tid for de mindste, til at tage hjem, og vi fortsatte med træning
Udstrækning og massage, det var dejligt.
Aftensmad Der blev serveret Bagte kartofler, kalkun. salat og flute. Vi fortsatte  med træning og tovtræknings konkurrence , frem til kl. 23.00
De suveræne vinder af tovtrækningen blev hold 9. Og mod at vi gav alt i os,  ville vi slippe for nat træning.

Søndag

Kl. 7.00  Stod alle klar iført gi udenfor klar til løb. Vi løb og trænede i ca. 1 time, hjem til morgenmaden. Vi skulle mødes kl. 9.15, men snød alle instruktørerne, vi stod klar kl. 9.00 Og ventede på dem, de skulle have en gave fra hver af os, nemlig, 1 armbøjning fra hver, men hvad vi ikke  viste var, at det var vores tur bagefter, hele vejen rundt.  

Så det blev til rigtige mange armbøjninger, puha.  

Frokost
Kl.12.00  samles vi til frokost, for sidste gang,  snakken gik livligt ved bordene,
Derefter stod der oprydning på programmet, snart kunne det ikke ses, vi havde

Været omkring 100 mennesker.

Afmønstring

Kl. 13.30 stod vi alle klar i salen, godt trætte,  og ømme, men der skulle lige deles lidt gaver ud, til instruktørerne og deltagerne, samt en fra hvert hold, for at ha´ givet sig selv fuldt ud, eller på anden måde, at ha´ gjort  sig bemærket.  




Farvel og tak for en helt speciel weekend, vi ses næste år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


En personlig beretning fra lejren:

Søndag
Med fuldstændigt gennemsmadrede lemmer ikke mindst arme efter gårsdagens seminar og alle de gaver vi havde fået gennem de 2 foregående dage blev vi vækket søndag morgen trætte, men klar igen kl. 6:30 til endnu en omgang træning. Vejret fredag og lørdag havde været hamrende dårligt, men søndag var der klaret op så det skulle fejres med træning uden for. Efter lidt løb (fuld spurt selvfølgelig) skulle der laves basis og selvom alle var fuldstændig udmattede blev træningen ikke mindre hård. Sensei Michael og Sensei Claus fra Hørsholm var i hopla og da vi andre ikke var det, blev vi frisket op med en god omgang armbøjninger.
Hvis folk gav sig de sidst 30 % så så de (Sensei Michael og Sensei Claus) nogenlunde tilfredse ud. Efter ca. 1 times træning var der morgenmad der ligesom de foregående dage bestod af havregryn, cornflakes brød og et udvalg af pålæg. Efter morgenmad fik alle lov til at pakke deres ting og møde op i gi en halv time senere i salen hvor Morten fra Helsingør var så venlig at give alle sortbælterne armbøjninger hvilket var utrolig festligt at se på, men så var det jo vores tur bagefter. Som tidligere sagt var vores arme smadret, men det var ikke noget imod hvad de var bagefter. Mange tak til Morten for de mange gaver. Det næste træningspas bestod udelukkende af kamp og kampteknikker og efter blod, sved, men ingen tårer kunne vi forlade salen efter sidste træning, gennembankede, men glade. Frokosten var ligesom som tidligere rigtig god og det skal Michael der stod for maden have tak for. Så skulle der ryddes op og når alle hjælper hinanden går det stærkt og det gjorde det. Det eneste der så manglede var afslutning i salen (denne gang i civiltøj). Sensei Sami stod for afslutningen hvor der foregik en opsummering af lejr samt en præsentation omkring den mentale del af træningen samt hvor vigtigt det er at man har en forståelse med det indlærte. Der blev uddelt nogle flotte gaver til dem der havde ydet noget udover hvad de andre havde lavet, ikke kun træning, men i det hele taget. Søren fra Hørsholm havde været ude for et trafikuheld på cykel hvor det var godt der ikke skete mere end som så, men han fik en cykelhjelm som Sensei Michael Andersen og Sami overrakte. Min Manses (Alexander fra Hørsholm) havde gjort sig uheldigt bemærket ved at drille Sensei Michael Krogh så det blev en kollektivstraf med 70 armbøjninger, håber han har lært det! Der blev sagt farvel og god sommer og alle var enige om at det havde været både rigtig sjovt og lærerigt. Tak for denne gang.

Skrevet af Oscar fra hørsholm.