Tilbage
 

Fastelavn 2006.

 

Som tiden dog flyver af sted, inden man får set sig om er det gået endnu et år og man kan se at forventningerne til det faste arrangement så småt begynder at melde sig. Er der mon nogen som gider holde fastelavn i Næstved karateklub i år?.

Endelig kom så tilmeldingsblanketten til tøndeslagning og hyggeligt samvær, lørdag d. 18. februar, der var altså nogen som afsatte tid til at arrangere fastelavn for børn og forældre, gudskelov for det.

Noget nyt i selve arrangementet var der egentligt ikke, man er jo bundet op af visse traditioner som det der med tønden, slikket, kaffe, sodavand og fastelavnsbollerne. Det var også rigtigt hyggeligt.

For første gang i mange år var tilslutningen kun på det jævne, ca. 70 tilmeldinger, det kan skyldes at det faldt sammen med vinterferien hvor der kan være planlagt andre gøremål end møde op i karateklubben, sådan skal det også være.

Børnene gik, som de plejer, til den med krum hals og knyttede hænder. De måtte dog sande at, en tønde er ikke sådan at få bugt med hvis der kun skal bruges de bare næver. Fastelavnskøllen var da også det foretrukne våben til sidst. Det endte som det plejer, først røg bunden ud af tønden, jubel og masser af slik og de som troede at det herefter skulle blive en langtrukken affære, må godt tro om igen. Efter ganske få slag måtte sidste bræt forlade ophængningen, årets kattedronning og kattekonge blev kåret og hyldet.

Kattedronning 2206 blev Niklas.

Kattekonge 2006 blev Salomon.

 

På gensyn til næste år.

Sensei Per og Sensei Claus