Tilbage

Budotræf 2007

Lørdag d. 27-10 afholdtes det årlige budotræf i Næstvedhallen.
Der var tilmeldt over 40 deltagere til årets seminar, igen i år var der fokus på effektiv selvforsvar og maximal udnyttelse af tillærte teknikker i kata og basistræning.
Budotræf samler gode kræfter fra karate og jujutsu, årets instruktører var Shihan Lars Andersen 5. dan fra Joshinkan Isshinryu Karate Jutsu, Shihan Per Sørensen 6. dan Jushinryu Jujitsu, Shihan Torben Simonsen 6. dan Jushinryu Jujitsu, og speciel gæste instruktør Kyoshi Alain Sailly 8.dan Goshindo.
For at få et mere behageligt underlag til gulv teknikkerne have Shin Go Ryu Nakskov medbragt deres nye tatami, alle de mange plader blev hurtigt båret ind og samlet under kyndig vejledning af
Sensei Henrik Thorsen.



Efter den officielle velkomst hvor alle instruktørerne blev præsenterer, og dagens program blev gennemgået, så var det tid til at få efterårskulden ud af kroppen, Torben lavede en grundig opvarmning for alle seminarets deltagere. Derefter blev deltagerne opdelt i to grupper, og det første af i alt syv træningspas begyndte.


Alle sortbælter blev undervist af Lars Andersen; træningen var fokuseret på hvordan spark kunne udføres kraftfuldt og effektivt.
Lars demonstrerede hvorfor lave spark kan være hurtige og meget effektive hvis de udføres rigtigt, og hvordan de udføres rigtigt. Sparkene bliver mere effektive og hurtigere uden unødvendige bevægelser mellem afsæt og kontakt øjeblik.
Sparkene er meget effektive for folk der ikke er super fleksible.


Efter en kort pause blev der byttes om på holdene og så var det Alain Sailly tur til at uddele guldkorn til sortbælterne
Alain Sailly underviste i en teknikrække, som kunne udføres hvis der blev slået mod hovedet.
Teknikrækken blev nedbrudt i små stykker, der blev trænet over for mange modstandere mange gange.
Til sidst blev hele teknikrækken sammensat og igen trænet med modstander.
Alain Sailly fortalte om vigtigheden af ”Push and pull” princippet. Når man laver et stød/skub, er det vigtigt samtidig at udføre træk, for at få kraft og balance. Det som karatekaer får at vide fra deres første træningsdag, ”Husk tilbagetræk”.
Dagens tredje træningspas for sortbælterne var med jujitsu teknikker. Per og Torben viste og trænede forsvarsteknik, for slag mod hovedet.
Forsvaret var hver gang det samme, men blev efterfulgt af forskellige håndleds- og armlåse.
I nogle af teknikkerne indgik også nedtagning.
Efter det tredje træningspas var der middagspause. Nogle havde selv medbragt mad medens andre fik stillet sulten i cafeteriaet.
Resten af pausen var socialt samvær i dojoen og hallens cafeteria, et par timer med snak på tværs af klubber og stilarter.


Dagens fjerde træningspas startede kl. 14.15, og igen var det Alain Sailly´s tur til at undervise sortbælterne.
For mange karatefolk er gulvkamp ikke noget man gør ret meget i, så derfor der det altid en udfordring, når de skal udføre de teknikker som mange jujutsu folk finder naturlige.
Alain fortalte om vigtigheden i balance, om at stå godt fast, og om hvordan man bryder en modstanders balance.
Enten forsøge at samle modstanders støttepunkter til en så lille kontaktflade som muligt, derefter er det nemmere at bryde balancen, eller forsøge at sprede modstanders støttepunkter så meget at han ligger fladt på gulvet.
Det gav en sjov demonstration hvor man kunne genkende Bambi´s forsøg på at stå på glatis.
Alain Sailly fortalte og demonstrerede forskellige måder at få kontakt med sin modstander, efter at
man var blevet nedtaget. Der var specielt en teknik hvor man skulle danne en pyramide facon med kroppen, som voldte nogle lidt stive karatefolk problemer.

 Der blev smilet meget og grinet en del, og efter mange forsøg lykkedes det for de fleste at få udført noget der virkede.
Dagens sidste træningspas for sortbælterne var igen med Lars Andersen. Her gjaldt det teknikker og mærkelige bevægelser der bliver udført i kata.
Lars viste bevægelser fra Seiunchin kata der tit i karate sammenhænge bliver tolket som karate teknikker, men direkte kan bruges som jujutsu frigørelsesteknikker eller låse.


Under seminaret var der en lille underdagsorden.
Sensei Dorthe Jensen 1. dan Shin Go Ryu Nakskov, viste hendes færdigheder inden for kobudo.
Dorthe bestod den første prøve inden for dansk karate og kobudo organisation, Niveu 1 - Bo Waza og fik som bevis udleveret mærket, som hun så må bære på gi´ens ærme.


Efter seminaret står lørdag d. 27-10 som en god og lærerig oplevelse. Det er en utroligt dejlig oplevelse når man får indblik i de ”Hemmeligheder” som vores højt graduerede instruktører bærer på. For elever og instruktører der har trænet en årrække, er der ved seminarer som Budotræf altid muligheder for at hente inspiration til nye træningen og nye træningsmetoder.
Mange tak til alle instruktørerne for at de stiller op for at gør os andre bedre, også en tak til deltagerne i seminaret. Håber at vi ses igen, for at vi sammen kan lære nye teknikker og metoder.
Shihan Lasse Jensen Shin Go Ryu Karate, skal også have en tak, da han er en af drivkræfterne bag Budotræf i Næstved, og derved med til at give alle os andre en god og lærerig oplevelse.
 

På gensyn til næste år i Næstved hallen til budotræf 2008