Tilbage

Sortbæltegraduering d. 28-11-2009  

Sidste lørdag i november er næsten altid den dag hvor Shin Go Ryu klubbernes højest graduerede er til graduering.
Det var i år lørdag d. 28-11, deltager fra både Næstved, Hørsholm og Nakskov var mødt op.
Gradueringspanelet bestående af Shihan Lasse Jensen 6. dan, Sensei Paul Jensen 4. dan og Sensei Sami Klemi 3. dan, var klar til at se om de håbefulde deltagere var gode nok til at opnå deres næste grad.

Det var den første graduering, efter at det nye pensum blev indført i foråret, så der var lidt spænding om de nye ting.
De tvivlspørgsmål der var, blev der snakket lidt om undervejs, og gradueringspanelet fik set det, som de gerne ville. Forløbet i gradueringen var som det plejer. Først den stående basis, som blev set meget grundig efter; hvis ikke den er i orden, bliver resten heller ikke godt nok. Derefter var det kihon, kata, ipponkumite og selvforsvar inden gennembrydningerne.
Dagens sidste punkt var som sædvanlig kampen, 1 time til første dan, 40 min. til første 1.kyu, 30 min. til 2.kyu, og 20 min. til 3.kyu.

    

Tillykke til deltagerne med deres nye grader:

Mohammed Arief 1. dan Hørsholm
Frederik Kristensen 1. kyu Næstved
Ida Nicole Mølgaard 2. kyu Næstved
Kim Nielsen 2. kyu Næstved
Sven Smedegaard Pedersen 3. kyu Næstved
Jacob Hansen 3. kyu Næstved
Morten Jensen 3. kyu Hørsholm
Annie Kusiak 3. kyu Næstved
Katarina 3. kyu Nakskov

Efter overrækkelse af diplomer og lykønskninger, var der fælles spisning.
Her bliver elever der er gradueret 1. dan budt på en "tung" drik.
På grund af Mohammeds religiøse baggrund var drikken i år uden alkohol, men farve, konsistens og virkning var fuldstændig som det plejer.