Gæstetræning fra Præstø Aikido klub

Tirsdag d.25-11, havde Frank Føns, Grethe Bruun og et udvalg af deres elever taget turen til Shin Go Ryu i Næstved. 


Shin Go Ryu Næstved har for mange år siden trænet sammen med aikido folkene. 
Der blev opfrisket gamle minder, for de elever der har trænet længe i Næstved karateklub,
og der blev givet gode oplevelser til de der ikke før havde mødt Frank og Grethe.


Formand Paul Jensen til venstre, og Hans Andersen sammen med Frank Føns og Grethe Bruun.

Aikidotræningen foregår i en afslappet og meget behagelig atmosfære.
Efter en kort opvarmning blev alle os nybegyndere instrueret i de vigtigste faldteknikker.
Forlæns og baglæns rullefald ser let ud, når det er 2 dygtige 3. danner der laver det, men når turen kommer til en selv, så  er det knapt så elegant.

Efter megen rullen rundt var det tid til at prøve det for alvor. Frank og Grethe instruerede forskellige frigørelser, med efterfølgende lås.
Teknikkerne blev trænet sammen med eleverne fra Præstø aikidoklub.
Det var sjovt og meget lærerigt, og så kan det gøre meget ondt, når der tages rigtigt fat. Når greb udføres korrekt, er man ikke i tvivl, man mærker det.

Filmklip aikido1.mpg 0,4MB

Filmklip aikido2.mpg 1,1 MB

Filmklip aikido3.mpg 1,0 MB