Som
tiden dog flyver af sted, inden man får set sig om er det gået endnu et år og
man kan se at forventningerne til det faste arrangement så småt begynder at
melde sig. Er der mon nogen som gider holde fastelavn i Næstved karateklub i år?. Endelig
kom så tilmeldingsblanketten til tøndeslagning og hyggeligt samvær, lørdag
d. 18. februar, der var altså nogen som afsatte tid til at arrangere fastelavn
for børn og forældre, gudskelov for det. Noget
nyt i selve arrangementet var der egentligt ikke, man er jo bundet op af visse
traditioner som det der med tønden, slikket, kaffe, sodavand og
fastelavnsbollerne. Det var også rigtigt hyggeligt. For
første gang i mange år var tilslutningen kun på det jævne, ca. 70
tilmeldinger, det kan skyldes at det faldt sammen med vinterferien hvor der kan
være planlagt andre gøremål end møde op i karateklubben, sådan skal det også
være. Børnene
gik, som de plejer, til den med krum hals og knyttede hænder. De måtte dog
sande at, en tønde er ikke sådan at få bugt med hvis der kun skal bruges de
bare næver. Fastelavnskøllen var da også det foretrukne våben til sidst. Det
endte som det plejer, først røg bunden ud af tønden, jubel og masser af slik
og de som troede at det herefter skulle blive en langtrukken affære, må godt
tro om igen. Efter ganske få slag måtte sidste bræt forlade ophængningen, årets
kattedronning og kattekonge blev kåret og hyldet. Kattedronning
2206 blev Niklas. Kattekonge
2006 blev Salomon. På
gensyn til næste år.
Fastelavn
2006.