Budotræf 2007 Lørdag d. 27-10 afholdtes det årlige
budotræf i Næstvedhallen. Der blev smilet meget og grinet en
del, og efter mange forsøg lykkedes det for de fleste at få udført noget der
virkede. På gensyn til næste år i Næstved hallen
til budotræf 2008
Der var tilmeldt over 40 deltagere til årets seminar, igen i år var der fokus på
effektiv selvforsvar og maximal udnyttelse af tillærte teknikker i kata og
basistræning.
Budotræf samler gode kræfter fra karate og jujutsu, årets instruktører var
Shihan Lars Andersen 5. dan fra Joshinkan Isshinryu Karate Jutsu, Shihan Per
Sørensen 6. dan Jushinryu Jujitsu, Shihan Torben Simonsen 6. dan Jushinryu
Jujitsu, og speciel gæste instruktør Kyoshi Alain Sailly 8.dan Goshindo.
For at få et mere behageligt underlag til gulv teknikkerne have Shin Go Ryu
Nakskov medbragt deres nye tatami, alle de mange plader blev hurtigt båret ind
og samlet under kyndig vejledning af
Sensei Henrik Thorsen.
Efter den officielle velkomst hvor alle instruktørerne blev præsenterer, og
dagens program blev gennemgået, så var det tid til at få efterårskulden ud af
kroppen, Torben lavede en grundig opvarmning for alle seminarets deltagere.
Derefter blev deltagerne opdelt i to grupper, og det første af i alt syv
træningspas begyndte.
Alle sortbælter blev undervist af Lars Andersen; træningen var fokuseret på
hvordan spark kunne udføres kraftfuldt og effektivt.
Lars demonstrerede hvorfor lave spark kan være hurtige og meget effektive hvis
de udføres rigtigt, og hvordan de udføres rigtigt. Sparkene bliver mere
effektive og hurtigere uden unødvendige bevægelser mellem afsæt og kontakt
øjeblik.
Sparkene er meget effektive for folk der ikke er super fleksible.
Efter en kort pause blev der byttes om på holdene og så var det Alain Sailly tur
til at uddele guldkorn til sortbælterne
Alain Sailly underviste i en teknikrække, som kunne udføres hvis der blev slået
mod hovedet.
Teknikrækken blev nedbrudt i små stykker, der blev trænet over for mange
modstandere mange gange.
Til sidst blev hele teknikrækken sammensat og igen trænet med modstander.
Alain Sailly fortalte om vigtigheden af ”Push and pull” princippet. Når man
laver et stød/skub, er det vigtigt samtidig at udføre træk, for at få kraft og
balance. Det som karatekaer får at vide fra deres første træningsdag, ”Husk
tilbagetræk”.
Dagens tredje træningspas for sortbælterne var med jujitsu teknikker. Per og
Torben viste og trænede forsvarsteknik, for slag mod hovedet.
Forsvaret var hver gang det samme, men blev efterfulgt af forskellige håndleds-
og armlåse.
I nogle af teknikkerne indgik også nedtagning.
Efter det tredje træningspas var der middagspause. Nogle havde selv medbragt mad
medens andre fik stillet sulten i cafeteriaet.
Resten af pausen var socialt samvær i dojoen og hallens cafeteria, et par timer
med snak på tværs af klubber og stilarter.
Dagens fjerde træningspas startede kl. 14.15, og igen var det Alain Sailly´s tur
til at undervise sortbælterne.
For mange karatefolk er gulvkamp ikke noget man gør ret meget i, så derfor der
det altid en udfordring, når de skal udføre de teknikker som mange jujutsu folk
finder naturlige.
Alain fortalte om vigtigheden i balance, om at stå godt fast, og om hvordan man
bryder en modstanders balance.
Enten forsøge at samle modstanders støttepunkter til en så lille kontaktflade
som muligt, derefter er det nemmere at bryde balancen, eller forsøge at sprede
modstanders støttepunkter så meget at han ligger fladt på gulvet.
Det gav en sjov demonstration hvor man kunne genkende Bambi´s forsøg på at stå
på glatis.
Alain Sailly fortalte og demonstrerede forskellige måder at få kontakt med sin
modstander, efter at
man var blevet nedtaget. Der var specielt en teknik hvor man skulle danne en
pyramide facon med kroppen, som voldte nogle lidt stive karatefolk problemer.
Dagens sidste træningspas for sortbælterne var igen med Lars Andersen. Her
gjaldt det teknikker og mærkelige bevægelser der bliver udført i kata.
Lars viste bevægelser fra Seiunchin kata der tit i karate sammenhænge bliver
tolket som karate teknikker, men direkte kan bruges som jujutsu
frigørelsesteknikker eller låse.
Under seminaret var der en lille underdagsorden.
Sensei Dorthe Jensen 1. dan Shin Go Ryu Nakskov, viste hendes færdigheder inden
for kobudo.
Dorthe bestod den første prøve inden for dansk karate og kobudo organisation,
Niveu 1 - Bo Waza og fik som bevis udleveret mærket, som hun så må bære på
gi´ens ærme.
Efter seminaret står lørdag d. 27-10 som en god og lærerig oplevelse. Det er
en utroligt dejlig oplevelse når man får indblik i de ”Hemmeligheder” som vores
højt graduerede instruktører bærer på. For elever og instruktører der har trænet
en årrække, er der ved seminarer som Budotræf altid muligheder for at hente
inspiration til nye træningen og nye træningsmetoder.
Mange tak til alle instruktørerne for at de stiller op for at gør os andre
bedre, også en tak til deltagerne i seminaret. Håber at vi ses igen, for at vi
sammen kan lære nye teknikker og metoder.
Shihan Lasse Jensen Shin Go Ryu Karate, skal også have en tak, da han er en af
drivkræfterne bag Budotræf i Næstved, og derved med til at give alle os andre en
god og lærerig oplevelse.